Du har ret til at uddanne dig i arbejdstiden inden for dit område, hvis du arbejder i en virksomhed under overenskomster, som Dansk Erhverv har med enten HK HANDEL eller HK/Privat. Ordningen hedder selvvalgt uddannelse og er gratis. Både din løn, kursusgebyr, udgifter til kursusmateriale, overnatning og transport bliver betalt af kompetencefondene, når din ansøgning er godkendt.
For at være omfattet af en kompetencefond, skal virksomheden have en overenskomst med en aftale om selvvalgt uddannelse. I de forskellige overenskomster er der afsat et årligt beløb, der skal indbetales af virksomheden, pr. fuldtidsmedarbejder, som er omfattet af overenskomsten.